Om din fysiurgiske massør i Silkeborg

Søren Hammerich – din fysiurgiske massør og kropsterapeut

Velkommen hos din lokale fysiurgiske massør i Silkeborg. Mit navn er Søren Hammerich, og jeg brænder for at hjælpe mennesker til et liv med bedre bevægelighed, færre smerter og større kropsbevidsthed. Som lægeeksamineret fysiurgisk massør og RAB-godkendt kropsterapeut er du i trygge hænder, når du besøger min klinik.

Jeg har arbejdet som selvstændig fysiurgisk massør og manuel terapeut siden 2018. De første par år var jeg tilknyttet fitnesscentre og erhvervshuse, og jeg tilbød også mobile behandlinger til både private og virksomheder. I dag driver jeg min egen klinik, SH Kropsterapi, i Silkeborg, mellem Ry, Them og Kjellerup, som jeg åbnede i september 2022. Klinikken har åbent tre hverdage om ugen fra kl. 09-19 og om lørdagen fra kl. 09-14.

I klinikken tilbyder jeg dybdegående fysiurgisk massage, bindevævsmassage, MET (muskelenergi-teknik) og ledmobilisering. Alle behandlingsformer bygger på en helhedsorienteret tilgang til kroppen, og jeg videreuddanner mig løbende for at kunne tilbyde den bedst mulige behandling.

Derudover er jeg tilknyttet et tværfagligt behandlerteam hos Falck Healthcare to dage om ugen, hvor jeg arbejder tæt sammen med andre sundhedsfaglige for at skabe de bedste resultater for klienterne.

Min erfaring har lært mig, at kroppen ofte kan hele, hvis den får de rette impulser. Derfor er mit mål altid at finde den mest effektive vej til bedring – så du kan bevæge dig frit og leve uden unødige smerter.

Søren Hammerich, fysiurgisk massør i Silkeborg

Mine kvalifikationer som fysiurgisk massør og kropsterapeut

Uddannelser og registreringer

  • Lægeeksamineret fysiurgisk massør fra Dansk Akademi for kropsterapi (DAFK) siden oktober 2018
  • RAB godkendt kropsterapeut fra Dansk Akademi for kropsterapi ( DAFK), Aarhus siden februar 2022
  • Primær kropterapeutisk uddannelse; er behandling af kroppens mobilitet gennem terapi for bløddele med dybtgående massageteknikker og anden muskelterapi
  • RAB godkendt ved Bfm1992 (Brancheforeningen for fysiurgiske massører)
  • RAB godkendt kropsterapeut ved Dansk behandlerforbund

Relevante uddannelser og erhvervserfaring

  • Lægeeksamineret fysiurgisk massør siden december 2018
  • Klinik i Kildebjerg Erhvervshus i Ry, 2018-2019
  • Mobil klinik for Raskrask APS, 2022-23
  • Deltids-ansættelse hos Falck HealthCare A/S siden april 2022 som massør i tværfagligt behandlerteam
  • Hjemmeklinik; Opretter enkeltmandsejet Virksomhed SH Kropsterapi Cvr 40283404, august 2022
  • Færdiguddannet RAB Godkendt Kropsterapeut i januar 2023
  • Fysiurgisk massør på deltid i Kiropraktorhuset i Silkeborg 2024

Ofte stillede spørgsmål til din fysiurgiske massør

Hvad er en god behandling?

Hos mig handler en god behandling ikke kun om teknikker – det handler i lige så høj grad om tryghed, respekt og individuel tilpasning. Som fysiurgisk massør og kropsterapeut er det vigtigt for mig, at du:

  • Føler dig set og mødt i dine behov
  • Oplever en tydelig og professionel rammesætning, især hvis du er i et behandlingsforløb
  • Bliver inspireret til selv at tage skridtene videre, så du kan bevæge dig i den rigtige retning – også mellem behandlingerne

Skal det gøre ondt før det bliver godt?

Nej. Mine behandlinger skal ikke være smertefulde for at virke.

Nogle problematikker kan kræve et mere dybtgående tryk eller greb, som kan mærkes kortvarigt – men det skal altid føles forløsende og rart bagefter. Jeg masserer aldrig “de ømme steder” uden at have en tæt dialog med dig undervejs.

Wellnessmassage er dog undtaget – den har et helt andet fokus: Afslapning og afstressning.

Jeg respekterer naturligvis altid din smertegrænse og behandler aldrig ud over, hvad du er tryg ved.

Som fysiurgisk massør og kropsterapeut – her er dem, jeg ikke behandler

Som professionel fysiurgisk massør og RAB-godkendt kropsterapeut tager jeg ansvar for, at min behandling er fagligt forsvarlig. Jeg behandler derfor ikke:

  • Terminalpatienter eller personer under kræftudredning
  • Babyer og børn under 10 år
  • Personer med visse autoimmune sygdomme (dog kan lindrende massage i nogle tilfælde være relevant – spørg gerne)
  • Personer med aktive hudsygdomme, udslæt eller svær psoriasis (her frarådes cupping, bindevævsstræk og massage generelt)
Din tryghed er mit ansvar

Hvis jeg vurderer, at jeg ikke kan hjælpe dig, henviser jeg altid til en relevant fagperson – f.eks. en læge eller anden kompetent behandler.

Fysiurgisk massør i Silkeborg, nær Ry og Kjellerup

Kom i kontakt med din fysiurgiske massør

Er du i tvivl, om jeg kan hjælpe dig? Så tøv ikke med at kontakte mig – jeg tager gerne en snak og guider dig i den rigtige retning.

Ring på +45 29 61 15 06 eller skriv til mig på info@shkropsterapi.dk.