Massage

Fysiurgisk/dybtgående massage

Bidrager især til afspænding af stram /hård muskulatur og hurtigere heling ved skader gennem en øget blodgennemstrømning og bidrager derved til effektiv udrensning af affaldsstoffer. Teknikken er kendetegnet ved behandlerens brug af dels traditionelle opvarmende strøg, blide, moderate eller dybere tryk med albue, arm, flad kno og stræk af muskelvæv. Massagen er desuden med til at løsne såkaldte triggerpunkter, som er muskelspændinger, der skyldes fejlinformation fra nervevævet ind i musklen. Fysiurgisk massage er effektiv til behandlingen af kontorpakken – myoser, smerter i nakke, skuldre, arme og brystryg, ved Sportsskader, iskiassmerter, generel muskelømhed – og ved genoptræning efter skader og operation.

Varighed 30-, 45- eller 60 min. Afhængig af området du ønsker behandlet.

Wellnessmassage

Jeg er ikke den klassiske wellness-massør, men jeg har varme hænder og leverer også afstressende og afspændende massage med brug af et blidere tryk og løsnende greb til gavn for hele kroppen, tilsat lav wellnessmusik og hvis du ønsker det; lidt æterisk olie blandet i den milde massageolie.

Varighed: 45- eller 60 min.

Organ- og mavemassage

En blid, afstressende og samtidig dyb massage af maveregionen, der har til formål at støtte og stimulere de udrensende processer i og omkring organerne.

Mavemassagen afspænder åndedrætsmusklen (diaphragma) og hele mavemuskulaturen, som bidrager til en stabil ryg og et balanceret åndedræt.

Maveregionen kaldes af førende tarmforskere for kroppens “anden hjerne” – et område hvor vigtige neurotransmittere dannes.

En afspændt maveregion kan være med til at reducere spændinger og ubalancer i andre dele af kroppen (de organstyrede muskler) og mindske stresspåvirkninger i psyken.

Massagen udføres manuelt med olie ved hjælp af langsomme, blide strøg, vævsstræk, bløde tryk og forsigtige, vibrerende bevægelser.

Behandlingen virker yderst afstressende og støtter en sund balance mellem krop og sind.

Book 45 min. for mavemassage (muskler).
Book 60 min. for både mavemuskler og organmassage.

Fysiurgisk massage nær Ry og Kjellerup